Intro – for skoler

Mit Vadehav er Nationalpark Vadehavets officielle undervisningsportal.

Formålet er at give eleverne viden om og kendskab til Vadehavsområdet, mens de arbejder med folkeskolens faglige mål. Du kan finde materialer til undervisning om, ved og i Vadehavet til mange fag – ikke kun naturfagene. Der er lagt vægt på, at der arbejdes tværfagligt med emnet, samt at eleverne kommer ud og oplever naturen og kulturen. Opgaverne kan med fordel bruges som forberedelse til lejrskoler ved Vadehavet.

Klik her og se vores lille film om Mit Vadehav (4.24 minutter): Mit Vadehav

Undervisningsopgaverne er inddelt i fire temaer:

  • Det store ta’ selv bord
  • Tidevand og landskab
  • Menneskets liv ved Vadehavet – før
  • Menneskets liv ved Vadehavet – nu og frem

Hvis I ønsker at komme på kursus, kan I tilmelde klassen til undervisningstilbuddet Mit Vadehav.

Indbydelse og tilmelding foregår via materiale, som udsendes til skolerne i de fire Vadehavskommuner eller lægges her på siden.

Hent tilmeldingsskema!

Hent folder her! 

Tilmelder I jer med jeres klasse betyder det:

  • At lærerteamet (min. én person) deltager i et heldagskursus Kurset er gratis. Det koster kun lærernes timer.
  • At jeres elever arbejder med opgaverne fra hjemmesiden
  • At klassen mindst en gang besøger vaden/marsken eller en natur/kulturinstitution med en formidler.

IWSS – International Wadden Sea School For eleverne i de ældste klasser lægges der vægt på, at eleverne oplever, at Vadehavet ikke slutter ved grænsen, men fortsætter ned igennem Tyskland og helt til Nederlandene. Find materialer med mere på iwss.org

Hvem står bag? Mit Vadehav er et undervisningstilbud, der er udviklet af Vadehavets Formidlerforum. Projektet er støttet af bl.a. Friluftsrådet.

Vadehavets Formidlerforum er et samarbejde mellem natur- og kulturinstitutionerne langs Vadehavet. I koordineringsgruppen er:

 

Vadehavscentret

  • Natur- og Kulturformidlingscentret Myrthuegård og Esbjerg kommunale Skoletjeneste
  • Fiskeri- og Søfartsmuseet
  • Naturstyrelsen, Ribe
  • NaturKulturVarde
  • Museum Sønderjylland
  • Friluftsrådet

Derudover deltager Museet for Varde By og Omegn, Sydvestjyske Museer, Naturcentret Tønnisgård, Ribe VikingeCenter og Naturstyrelsen, Blåvandshuk.  Målet er at styrke og samle natur- og kulturformidling i Vadehavsområdet.

 

Presse

Se her indslag om Mit Vadehav fra DRs Held og Lotto.

Til åbningen af Mit Vadehav kom mange fine gæster bla. også daværende miljøminister Troels Lund Poulsen og daværende undervisningsminister Bertel Haarder. Tre klasser arbejdede med opgaver fra mitvadehav.dk.

 

I hæftet “En guldgrube til undervisningen” S. 22 kan du læse en artikel om Mit Vadehav!